Algebehandling eller tagmaling

Katagorie

Tag

Algebehandling eller tagmaling

Algebehandling eller tagmaling?

tag-algebehandet-og-ubehandlet
Algebehandliet tag
Algebehandling er noget mange husejere på et eller andet tidspunkt overvejer. Det danske, fugtige klima er nemlig optimalt for alger, der boltrer sig på rigtig mange hustage og fliser. Og jo længere tid der går, uden man gør noget ved det, des mere loddent bliver taget, ligesom grønne misfarvninger dækker den oprindelige farve. Hvis du skal blive de grønne alger kvit og få et tag, der ser smukt ud, kommer du ikke udenom at overveje en algebehandling af dit tag.

Vupti, så var algerne væk

Afhængig af hvor lang tid algerne har fået lov til at brede sig på dit tag, des længere tid tager det også at få dem væk. Algebehandling er ikke noget magisk trylleri, det kan tage noget tid at få bugt med algerne, så de ikke længere er synlige. Selvom algerne dør i det øjeblik desinficeringsmidlet sprøjtes på, skal det have tid til langsomt at nedbryde algerne.

Fra uger til år

Som sagt dør algerne, så snart desinficeringen er sprøjtet på, men det tager tid at få bugt med det grønne, mosagtige skær, selvom du allerede efter nogle uger kan begynde at se en forskel på taget. Inden alle alger og mos er væk, går der dog længere tid typisk op til seks måneder, inden du kan se det endelige resultat af algebehandlingen.
Hvis dit tag derimod er gammelt og aldrig har været algebehandlet før, så har algerne formentlig rigtig godt fat i dit tag, og så kan det godt tage nogle år, inden algerne er væk.

Læs også vores artikel om algebehandling af gamle tage, hvis du har et gammelt tag, der eksempelvis aldrig er blevet algebehandlet før.

Kom algerne i forkøbet

Som husejer vil du gerne have, at dit tag holder sig pænt i mange år fremover. Hvis det skal være en mulighed er det vigtigt, at du vedligeholder taget jævnligt. En del af denne vedligeholdelse er algebehandling, som hvis du vil have det rigtig pænt, typisk vil skulle udføres årligt. Det lyder måske af meget med en årlig algebehandling, men faktisk er det den letteste og billigste måde at sørge for, at dit tag altid holder sig pænt. Med en årlig algebehandling sparer du penge på en langt dyrere tagrens.

Hvorfor algebehandle?

En algebehandling har meget at sige i forhold til tagets levetid. Dit tag kan holde meget længere, hvis du algebehandler det. Med en årlig algebehandling sikrer du dig eksempelvis, at algerne ikke får lov til at brede sig, da de dræbes, inden de når at udvikle sig og blive synlige.

På den måde undgår du også, at rødderne gror fast i de små revner i taget, hvor de suger vand til sig. Når frosten så kommer, udvider de sig og resultatet bliver, at taget revner.

Spar penge med algebehandling

Algebehandling er en forholdsvis overkommelig behandling økonomisk set, som er værd at gå efter, hvis du gerne vil have et flot tag. Når du algebehandler dit tag ofte og gerne årligt, betyder det, at du samtidig kan slippe for en dyrere tagrensning.
Det optimale er at udføre en årlig algebehandling, fordi du så sikrer dig, at algerne ikke sætter sig fast i dit tag.

Kan mit tag algebehandles?

Alle tage egner sig til algebehandling. Det gælder både tegltag, decratag, betontag, skifertag, eternittag og tage beklædt med eksempelvis tagpap.

Hvad er desinficerende algebehandling?

Når man algebehandler, nedbryder man sporer og mikroorganismer, hvilket betyder, at algerne og misfarvningen forsvinder fra dit tag. Algebehandlingen består af, at vi sprøjter desinficerende middel på dit tag. Det lader man sidde, så det langsomt kan bekæmpe algerne over tid og få bugt med det grønne, mosagtige skær og bevoksning. Denne form for algebehandling er den mest skånsomme og miljørigtige fremgangsmåde på markedet.

Hvad med miljøet?

Væsken, der sprøjtes på taget, når man algebehandler, må af miljøhensyn ikke hældes i afløbet eller naturen. Det er vigtigt, at al overskudsvæske opsamles i tagrenden, ligesom afløbet skal lukkes af, når man arbejder med algebehandling, så kemikalierne ikke slippes ud i miljøet men i stedet afleveres på en godkendt miljøstation.

Derfor skal du altid bruge en leverandør, der fokuserer på denne fremgangsmåde, samt bruger de mest skånsomme og godkendte produkter på markedet.

Læs mere om algebehandling her

Relateret artikler:

Overvejer du en tagrensning?

Læs artiklen

Tag

Er gangbro et krav?

Læs artiklen

Isolering