Overordnet set kan man vælge to forskellige typer isolering til lofter. Enten isolerer man ved at lægge sammenhængende isolering i form af isoleringsbats eller isoleringsruller, eller også blæser man isolering ind i form af løst granulat .

‍Granulat
Fordelen ved granulatet er, at det lægger en tæt sammenhængende dyne af isolering ud over loftet. Samtidig udfylder det eventuelle sprækker, fejl og mangler i det gamle underliggende lag isolering, og det pakker sig tæt omkring spær, skorstene og andre forhindringer. Granulat blæses ud over loftet, og er derfor hurtigt at lægge ud.

Fast isolering
Vælger man i stedet for at efterisolere med isoleringsbats eller ruller, står man over for et væsentligt større arbejde, idet battene skal bæres op på loftet og enkeltvis lægges/rulles ud. Derudover er der risiko for, at der opstår utætheder i isoleringen, der hvor isoleringsbattene mødes. Ligeledes vil et isoleringsbat ikke udfylde huller og sprækker i den gamle underliggende isolering, som granulatet vil gøre det.

Hurtigst med granulat
Da det tager længere tid at lægge den sammenhængende isolering ud end at blæse det granulerede isolering op, skal man også påregne større udgifter til timerfor evt. hjælp fra håndværkere til at udføre opgaven. Isoleringsmåtter eller isoleringsbats har svært ved at lukkehelt tæt i overgange og op af konstruktioner. Med tiden har det tendens til at falde sammen, og dermed danne endnu større sprækker, hvilket medfører, at den varme luft kan strømme ud af huset via sprækkerne. En loftisolering med papirisolering fylder alle huller og sprækker ud i den gamle underliggende isolering. Derudover pakker den sig helt tæt op af forhindringer og konstruktioner, og danner et tæt lag isolering henover loftet. Langs kanten af loftet, lige under spæret, sættes en vindplade, som holder granulat isoleringen på plads og sikrer ventilation til loftrummet.

Du kan i øjeblikket ikke få tilskud til renovering af din bolig,

Tilskud puljer fremover
Vi forventer, at der kommer en ny tilskudspulje til varmepumper, sandsynligvis i 1. kvartal 2023 og en pulje til andre energiforbedringer som f.eks. vinduer og isolering senere i 2023.
Læs mere på Høringsportalen

Varme Isolerings Foreningen (VIF) udgiver årligt en oversigtover alle medlemmernes isoleringsprodukter og deres tekniske egenskaber. Nedenfor ses en liste over de overordnede grupper af isoleringsprodukter og deres λ–værdi:

‍Papirisolering
Papirisolering er fremstillet af genbrugsaviser, som er kværnet til små fine fibre. Cellulose er det primære byggemateriale i planter, og er det materiale, der bruges i fremstillingen af papir. Derfor omtales papirisolering også som cellulosefibre. Papirisolering er under fremstillingen blevet blandet med borsalte, som gør at papirisolering ikke kan brænde. Papirisolering kommer som granuleret materiale, og er derfor nemt og hurtigt at blæse ud på et loft. Derudover har det den fordel, at det pakker sig tæt omkring alle konstruktioner og forhindringer på loftet. λ–værdi på 0,039 W/mK. Papirisolering når det er lagt ud på loftet.

‍Mineraluld
Mineraluld er en fællesbetegnelse for produkterne Glasuld, Stenuld, Rockwool, Knauf og Isover, som alle er baserede på smeltet sten eller glas, der er slynget til tynde tråde og derefter limet sammen. Mineraluld fås både som fasteplader og måtter, og som løst granulat. λ–værdi på 0,030-0,043 W/mK.

Ekspanderet perlite
Perlite er et vulkansk materiale, som under kraftig opvarmning udvider sig optil 20 gange. Efter ekspanderingen står man tilbage med små hvide perler på omkring 5-6 mm, som fungerer rigtig godt som løst isoleringsmateriale. Palite fås kun som granulat, ikke som faste plader eller måtter. Ekspanderet palite kan blæses ind i både hulmure og ud på lofter. Perlite har den fordel, at det ikke kan brænde. Ulempen ved perlite er, at det støver meget. λ –værdi på 0,042W/mK.

Flamingo
Omtales i fagsprog som ekspanderet Polystyren, og nogle gange som Celleplast.Flamingo som isolering anvendes ofte til isolering under gulve i terrænplan, oger gennem tiden også blevet anvendt i hulmure. Flamingo har brandklasse F,hvilket er meget dårligt. Hvis flamingo anvendes til andet isolering indvendigti bygninger, er der krav til at det skal beskyttes mod brand. λ–værdi på0,031-0,041 W/mK alt efter om det kommer som løs granulat eller somsammenhængende plader.

Letklinker
Letklinker omtales ofte som leca kugler, hvilket er et af de navne det forhandles under. Lecakugler findes som isoleringsmateriale i mange hulmure, men skiftes ofte ud til f.eks. papirisolering, da lecakuglerne har en lavisoleringsevne. λ–værdi på 0,095 W/mK.

Celleglas
Celleglas er baseret på en blanding af genbrugsglas og kul, som skummes op og størknes, så der opstår en masse små isolerede celler inde i materialet. Materialet anvendes primært i store byggerier, og ikke i almindelige enfamilieshuse. Celleglas er væsentligt dyrere end mineraluld. λ–værdi på 0,036-0,050 W/mK. Andre moderne isoleringsprodukter, som kun anvendes i storenybyggerier er phenol baseret skumisoleringsplader (Fenolskum) med en λ–værdi0,018-0,021 W/mK, og PIR-skum med en λ–værdi 0,022-0,026 W/mK. Hvis ikke du får isoleret, fyrer du for gråspurvene. Og det er penge lige ud af vinduet.

Ja – Bygningsreglementet foreskriver, at du skal efterisolere dit loft, hvis du renoverer dit tag eller din tag etage. Det gælder dog kun, hvis en efterisolering kan betale sig. Bygningsreglementets definition på om det kan betale sig, er beregnet på følgende måde:(Årlig besparelse i kr. X Levetiden af isoleringsmaterialet)/ Investeringens pris. Hvis dette tal er større end 1,33, kan efterisoleringen betale sig, og det er dermed et krav, at du skal foretage efterisoleringen.

Der er flere gode grunde til, at du skal isolere dit hus så godt som muligt. På det personlige plan vil du opnå en besparelse på dinvarmeregning. Det betyder kort og godt, at du efter nogle år, når besparelsen på varmeregningen har tjent udgiften til isolering hjem, vil begynde at spare penge. Derudover giver en bedre isolering et bedre indeklima. Det gør det, fordi en god isolering reducerer risikoen for fugt i huset væsentligt. Og da fugt på sigt kan føre til skimmelsvamp, er en grundig isolering af huset derfor vigtigt for indeklimaet. På det kollektive plan har Danmark en vision om at bliveuafhængig af fossile brændstoffer inden år 2050. Det har vi, fordi vi som nation har en målsætning om at minimere vores CO2 udslip, og dermed forhindremarkante klimaforandringer. Derudover ønsker man at øge danskernes forsyningssikkerhed, og gøre vores økonomi mindre sårbar over for svingninger iolie- og gasprisen. Overordnet set er der to veje til at gennemføre denne omlægning af energisystemet. Man kan øge andelen af vedvarende energi, ellerman kan reducere forbruget af energi gennem energieffektiviseringer. Da næsten40% af energiforbruget i Danmark går til energien i bygninger, er der meget athente ved at reducere energiforbruget i husene gennem isolering.

Bygningsreglementet foreskriver, at din loftisolering skal have en U-værdi på højest 0,12 W/m²K. U-værdien fortæller, hvor meget energi, der forsvinder ud igennem isoleringen pr m² ved en temperaturforskel på 1 grad mellem indersiden og ydersiden af isoleringen. For at beregne U-værdien for din loftisolering skal du kendetykkelsen af isoleringsmaterialet og materialets varmledningsevne (den såkaldte lambda-værdi). Har du f.eks. 175 mm mineraluldsisolering (med lambda-værdien0,037 W/mK) på dit loft, kan du bruge varmeledningsligningen til at beregne din U-værdi:
U-værdi = 0,037 W/mK* 1grad/0,175m = 0,21 W/m²K.Det giver altså en U-værdi, der er for høj i forhold til, hvad der er påkrævet af bygningsreglementet. Det viser sig, at man skal havehele 300mm isolering på loftet for at nå ned på en U-værdi, der svarer til den påkrævede på 0,12 W/m²K.

I forbindelse med en loftisolering bygger vi både en gangbro og en kasse omkring din loftlem. Kassen sikrer, at isoleringen ikke falder ned i huset, når du åbner din loftlem.

Når vi udfører en loftisolering, vil laget af isolering i de allerfleste tilfælde være tykkere efter isoleringen, end før isoleringen. Derfor hæver vi den nuværende gangbro, så den passer med højden af det nye lagisolering. Vi sikrer os derudover, at der er 5 cm luft mellem gangbroen og toppen af isoleringen, så der kan komme luft ind under gangbroen. Hvis der ikke allerede er en gangbro, så bør der etables en. Du kan færdes på gangbroen, men ikke på isolering, da den ødelægges, hvis du betræder den. Har du brug for mere plads at bevæge dig på end gangbroen, kan der i tillæg til gangbroen bygges en platform til evt opbevaring. Inden isolering blæses ud på loftet, bygger vi en gangbro, som man kan færdes på uden at træde i isoleringen.

For et typisk parcelhus med et loftareal på omkring 150m², kan der byggesen ny gangbro, vindplader og isolereres i løbet af en enkelt arbejdsdag

Varme bevæger sig dårligt gennem stillestående luft. Denne egenskab har man udnyttet til at isolere huse i årene fra 1900 til 1973, hvor murestenshuse er bygget med dobbeltmure, som danner et tomt hulrum inde i husets mure. Problemet med den tomme hulmur er, at luften inde i hulrummet ikke står stille, hvilket medfører, at den i praksis ikke har den ønskede isolerende effekt. I 1973 ramte oliekrisen Danmark, og prisen på varme steg markant. Siden da begyndte man at fylde isoleringsmateriale i hulmuren i mange nybyggede huse for på den måde at spare på varmeregningen. Derfor er der gode chancer for, at dit hus har en tom hulmur, hvis det er bygget før 1973 og ikke er blevet efterisoleret siden da. Men er dit hus bygget efter år 1973, er der dog ingen garanti for, at det er isoleret, da man forsatte med at bygge tomme hulmure langt op igennem 1980’erne.

Den eneste måde, hvorpå du kan finde ud af, hvad der er inde i din hulmur, er ved at bore nogle huller i muren (i fugerne mellem murestenene) og kigge ind i muren. Hvis du ikke selv har mulighed for at gør det, kommer vi gerne ud og undersøger muren for dig – helt uden beregning. I den forbindelse giver vi dig et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at få optimeret isoleringen i din mur, eller at udskifte den eksisterende isolering med et nyt og bedre isolerende materiale.

Ja, du kan typisk spare 3 – 5.000 kr. årligt på varmeregningen, ved at få hulmursisoleret din bolig. Din boligs værdi stiger typisk også i pris når den er hulmursisoleret.

Ja, du kan typisk spare 3 – 5.000 kr. årligt på varmeregningen, ved at få hulmursisoleret din bolig. Din boligs værdi stiger typisk også i pris når den er hulmursisoleret.