Sky BG

Husk lige tagrenden

📅 Udgivet d.

February 13, 2026

Thumbnail

Taget og terrassen er renset og algebehandlet, træværket har fået træbeskyttelse, roserne er beskåret og hækken er klippet. Har du så mere at bekymre dig om som husejer? Ja, du har nemlig glemt at tjekke dine tagrender.

Tonstungt arbejde

Har du egentlig tænkt over, hvor vigtige tagrender er for dit hus almene tilstand? Hvert eneste år udsættes et almindeligt dansk hus for i gennemsnit 100 tons nedbør (sne, regn og hagl). Dine tagrender er på konstant overarbejde med at lede vandet behørigt væk fra huset og ud i kloakken, så der ikke sker skade på dit hus eller på grunden omkring det.

Overbelastede tagrender

Det er hårdt arbejde at holde væggene tørre og taget fugtfrit, og tjansen slider gevaldigt på dine tagrender. Derfor har de brug for opmærksomhed.

Udover nedbøren, fyldes dine tagrender også af nedfaldsblade samt mos og alger, som har løsrevet sig fra taget. Alt dette udvikler sig med tiden til en snasket masse, som meget nemt kan skabe propper og tilstoppe dine tagrender og afløb og i sidste ende give utætheder.

Tagrenderne har brug for hjælp til at komme af med alt det skidt, som samler sig i dem, og det skal helst ske en gang om året.

Hvad hvis du lader så til?

Lader du stå til, vil dine tagrender med tiden blive så overfyldte, at vandet ikke kan ledes væk fra dit hus. Dette vil resultere i, at der samles fugt og væske på taget, i lavninger på din grund mm. Den ophobede væske er selvsagt ikke hensigtsmæssig for dit hus sundhed – tværtimod.

Du kan ende med frostskader på tag, vægge og i tagkonstruktionen og i værste fald kan den ophobede væske give mug og svampeskader i dit de bærende konstruktioner på dit hus.

Giv tagrenden en håndsrækning

Èn gang om året – allerhelst når efteråret er næsten omme, og bladene er faldet af træerne, bør du rense dine tagrender grundigt. En planteske eller en overskåret plastflaske er det mest effektive gør-det-selv-våben mod de rådne og snaskede blade – eller tag et kig i ungernes sandkasse og snup en af deres graveskeer.

Alt, hvad der i årets løb har samlet sig i tagrenden skal fjernes, og husk også at tjekke ved nedløbet til kloakken. Er der genstridigheder, kan du bruge en hård børste. Til sidst skyller du hele systemet grundigt igennem med haveslangen – et voila: dine tagrender er topklar til at passe på dit hus og dit tag i de nedbørstunge efterårs- og vintermåneder.

Giv tagrenden et tjek

Når du er færdig med rensearbejdet, er det vigtigt, at du gennemgår hele tagrendesystemet for fejl, mangler og utætheder. Dette gøres ved at lægge haveslangen op i tagrenden og tænde for fuld udblæsning. Så kan du se, om der slipper vand ud på steder, hvor det ikke skal slippe ud. Har du selv udført rensningen, kan du nemt være kommet til at skubbe til tagrenderne med stigen eller måske ligefrem bøje dem nogle steder. Det er meget vigtigt, at du får gennemført det endelige tjek, så du ikke efterlader systemet i værre stand, end da du gik i gang med arbejdet.

Vælg en professionel løsning

Er du (heller ikke) typen, som ynder at bruge din tid med hænderne i skidtet – så at sige, så er der hjælp at hente. Hos Tagrens A/S tilbyder vi nemlig også tagrenderens.

Vælger du den professionelle løsning, opnår du flere fordele. Udover at du selvfølgelig slipper for selv at tage kampen op mod den mindre appetitlige masse, der har samlet sig i tagrenden, så får du også en professionelt view på tagrendens sundhedstilstand.

Vi er grundige i vores arbejde, og når vi renser dine tagrender, gennemgår vi dem samtidig for tæring og eventuelle utætheder. Du får rene tagrender og en mulighed for at udbedre problemerne i tide.

Klar til endnu en sæson

Når tagrenderne er grundigt renset og metodisk gennemgået, enten af dig selv eller en fagmand, så er det bare om at komme indenfor til en varm kop the, mens du med god samvittighed nyder lyden af regnen, der trommer på vinduerne.

God fornøjelse.

Læs relateret indlæg

Søger du mere viden ? så er her nogle flerer artikler inden for samme emne:

Your Questions Answered

We have Answers to Your Questions About Services and Approach.

Got more questions?

Contact us for more information.

Contact us

What types of roofs do you install?

arrow

How long does a roof installation take?

arrow

Do you offer warranties on your work?

arrow

How much time is needed for roof installation?

arrow

Can you help with insurance claims?

arrow

Beskyt din ejendom i dag

Uanset om du skal have udført en opgave eller har spørgsmål, kan du trygt kontakte os, for en snak.
- For DIN tryghed, brug VORES erfaring.

Call Icon

Ring Idag

Kontakt os helt uforpligtende

Tak for din henvendelse, vi kontakter dig så hurtigt som muligt :)
Oops! Der skete en fejl da beskeden skulle sendes. kontakt os på tlf: 72407040